Den anden dag fik vi lyssej i fiskekassen fra Aarstiderne. Det er ikke den mest spændende fisk, men den er ganske udemærket til fiskefrikadeller og sammen med hjemmelavet remoulade er det et hit.
Det er selvfølgelig nemmere at købe en færdig blandet fiskefars og remoulade, men med en god foodprocessor er det ikke så besværligt eller tidskrævende at lave retterne.
600g lyssej filet
2 spsk rugmel
2 spsk hvedemel
1 æg
3/4 dl mælk
1 tsk spidskommen
En lille håndfuld frisk timian
1 tsk salt
friskkværnet peber
Fisken skæres i mindre stykker og køres i foodprocessor sammen med med de øvrige ingredienser indtil man har en grov fars.
Farsen formes til frikadeller og steges på en pande.
Remoulade:
3 gulerødder
1 lille løg
10 små syltede agurker
4 spsk kapers
En håndfuld frisk persille
1/2 tsk karry
1/2 tsk gurkemeje
3 spsk mayannaise
3 spsk fromage frais
salt og peber
Gulerødder, løg, agurker, kapers og persille snittes fint i foddprocessor, hvorefter de andre ingredienser røres sammen med. Til sidst smages til med salt og peber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar