Sider

tirsdag den 28. maj 2013

Raberbermuffins

Det er heldigvis stadig rabarbersæson. Det bliver fortsat udnyttet og i dag har jeg prøvet at bage muffins med rabarber. Opskriften er et miks af flere og jeg var lidt spændt på hvordan resultatet blev. Heldigvis er kagerne blevet dejligt søde med en syrlig smag af rabarber.



Ingredienser til 16  små muffins:

Dej:
100 g smør
200 g sukker
Kornene fra 1 vaniljestang
3 æg
225 g mel
1 tsk bagepulver
1,5 dl mælk
300 g rabarber
50 g marcipan

Pynt:
1 håndfuld hakkede mandler

Rabarberne skæres i stykker og drysses med sukker. Lad rabarberne trække i ca. 30 min.
Smøret røres blødt sammen med sukkeret. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og rør dem sammen med smør og sukker. Æggene røres i dejen et af gangen.
Mel og bagepulver sigtes i dejen, hvorefter mælken røres i.
Til sidst rives marcipanen groft og røres i dejen sammen med rabarberne.

Dejen fordeles i muffinsforme og mandlerne lægges oven på kagerne.
Bages ved 180 grader i ca. 25 min. Jeg bruger almindelig ovn med over- og undervarme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar