Sider

onsdag den 28. maj 2014

Pizzasnegle

Barslen nydes fortsat og med små 3 uger til termin har jeg stadig gang i at fylde fryseren. Der bliver dog også tid til at nyde solskinnet i haven, gode bøger, håndarbejde og hyggelige aftaler inde i byen.

Denne gang har jeg bagt pizzasnegle. Det blev til enkelte smagsprøver inden de resterende kom i fryseren. Frisk bagt brød skal da smages med det samme.
Fyldet er ret traditionelt og jeg vil tro at man med fordel kan lade fantasien råde, men da jeg ikke tidligere har bagt pizzasnegle valgte jeg den sikre udgave.


Der bliver ca. 34 snegle ud af opskriften

Dej:
25 g gær
6 dl vand
1 dl surmælksprodukt eller surdej
1 spsk salt
2 spsk olie
200 g grahamsmel
ca. 900 g hvedemel

Fyld:
2 ds tomatpure
2 pk skinkestrimler
2 pk revet cheddarost
8-10 grene frisk oregano
friskkværnet peber

Det kan anbefales at bruge røremaskine til dejen.
Gæren røres ud i vandet, surmælksprodukt, salt og olie tilsættes. Grahamsmelet røres i dejen før melet tilsættes lidt efter lidt. Dejen skal æltes godt. Først med medium hastighed og til sidst ved høj hastighed. Den er færdigæltes når dejen samler sig godt om dejkrogen og er blevet elastisk. Brug evt. glutenprøven til at tjekke om dejen er færdig æltet.
Dejen skal hæve halvanden time, hvorefter den deles i to lige store dele. Hver del rulles ud i en aflang firkant på ca. 40x50 cm.
Fyldet fordeles på den udrullede dej. Der startes med tometpureen, som smøres ud på dejen, hvorefter det øvrige fyld fordels ligeligt ud over dejen. Dejen rulles sammen på den lange side, så man har en lang pølse, der kan skæres skiver af.
Sneglene fordeles på bageplader (jeg havde plads til 12 på hver plade) med skærefladen opad. Lad sneglene hæve en time før de bages ved 225 grader almindelig ovn i 15 min. De køles af på en rist.


2 kommentarer:

  1. Uhm, de ser lækre ud. God idé med frisk oregano i. :)

    SvarSlet
  2. Tak Berit. Jeg havde oreganoen liggende og så er det bare med at få det brugt:-)

    SvarSlet