Sider

tirsdag den 21. maj 2013

Rabarbercrumble

Det er endelig så småt blevet tid for rabarber igen. Det bliver som regel udnyttet til fulde i paladset. Jeg holder af den søde smag kombineret med det syrlige i rabarberne.
Den anden aften fik vi rabarbercrumble. En lille og lækker kage, som er hurtig og nem at tilberede.





Opskrift til 5 små ovnfasteskåle/forme:

Fyld:
300-400 g rabarber, skåret i grove stykker
sukker
50 g revet marcipan
30 g hakkede mandler
kornene fra 1 vaniljestang
evt. lidt frisk revet ingefær

Dej:
1 dl havregyrn
1 dl mel
60 g smør
2-3 spsk sukker

Rabarber stykkerne fordeles i skålene og blandes med vaniljekorn og sukker, marcipan og mandler drysses over.
Ingredienserne til dejen samles med fingrene til en løs dej. Dejen fordeles i skålene over rabarberne.
Kagerne bages i ca. 30 min ved 200 grader.

Serveres med creme fraiche rørt med vaniljesukker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar