Sider

lørdag den 28. september 2013

Æblemarmelade

Jeg har været forbi en frugtplantage for nylig og hjembragte blandt andet en stor pose æbler. De er blevet brugt til æblegrød, æbletærte og i går blev det til æblemarmelade. Jeg kan rigtig godt lide æblemarmelade og der er noget tilfredsstillende over at putte noget i glas, som kan gemmes til senere på året.



1,5 kg æbler, skrællede og uden kernehus
200 g sukker
1 vaniljestang
Atamom til skylning af glas

Æblerne skrælles og skæres i grove stykker. Vaniljestangen flækkes og kornene skrabes ud. Æbler, sukker, kornene fra viniljestangen og stangen kommes i en gryde. Marmeladen koges ved svag varme til æblerne er kogt ud. Der kan evt. tilsættes lidt vand i bunden af gryden. Jeg kan godt lide at æblemarmelade er uden for mange klumper så jeg koger marmeladen til de fleste stykker er kogt ud, hvor længe afhænger af æblernes fasthed så hold øje med marmeladen løbende. 
Mængden af sukker afhænger af smag og æblernes syrlighed. I denne portion var æblerne næsten ikke syrlige, men smag evt. på marmeladen undervejs.

Når marmeladen har den ønskede konsistens, skoldes glas i kogende vand og skylles efterfølgende med Atamom. Marmeladen kommes i glassene og lukkes tæt til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar