Sider

torsdag den 17. oktober 2013

Græskarsuppe


Græskarsuppe er en dejlig efterårsret. Første gang jeg lavede græskarsuppe brugte jeg et af de store almindelige græskar. Det blev en suppe, der ikke smagte af meget andet end bouilon og det var bestemt ikke noget hit. 
Denne suppe er lavet på hokaido græskar og det gør en ret stor forskel. Det er en mild grøntsag, så det er godt med smagsforstærkere.



Opskrift til en stor portion suppe, hvor der er nok til 6 mennesker.

3-4 løg
4-5 fed hvidløg
1 spsk karry
1 tsk ingefær
500 g kartofler
1 hokaido græskar
1,5 dl vand
4 grøntsagsbouillon terninger
1 håndfuld friske timiankviste
salt og peber
2 dl mælk

Start med at forberede grønsagerne: løg og hvidløg pilles og hakkes groft, kartoflerne skrælles og skæres i grove tern, græskarret udhules og skæres i grove stykker. Skrællen skal blive på.
Karry og ingefær brunes i olie i en stor suppegryde. Løg og hvidløg tilsættes og svitses. Herefter tilsættes kartofler, græskar og timiankviste sammen med løg og bouillon terninger. Kartofler og græskar koges møre og suppen blendes (jeg bruger en stavblender). Mælken kommes i suppen og der koges op under omrøring. Til sidst smages til med salt og peber.

Serveres med ristet bacon, skyr, frisk persille og ristede græskarkerner. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar