Sider

søndag den 28. april 2013

Havregrød med kokos og bær

Vi har endnu en gang nydt at have fri og god tid til morgenmaden. I dag har vi fået havregrød efterfulgt af omelet.
Det er ikke den traditionelle havregrød, men en udgave med kokos og bær med sirup. Den er til den søde side, men det er ikke det store problem her i paladset.



Opskriften er inspireret af en opskrift fra magasinet Isabellas, men da køkkenskabene ikke indeholdt det der fremgik af ingredienslisten blev der fundet på.

Til 2 personer er der brugt:
1dl  finvalsede havregryn, 1 dl grovvalsede, 3 dl mælk, lidt vaniljesukker, 1 knivspids salt, ca. 1/2 dl kokosmel, 1 dl frossen frugt (jeg har brugt blåbær og jordbær), lidt sirup.

Grynene koges ved svag varme i en gryde sammen med mælk og vaniljesukker. Når det er tyknet tilsættes salt og kokosmel. Hvis grøden er blevet for tyk kan der tilsættes lidt mere mælk.
I mens varmes frugten langsomt op i en anden gryde sammen med sirup.

Grøden serveres med de varme bær og drysses med lidt kokosmel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar